05/02/2025 0 Kommentarer
Aften med indhold (Foregår i STHENS KIRKE): Søren Hermansen
Aften med indhold (Foregår i STHENS KIRKE): Søren Hermansen

NB! Foregår i Sthens Kirke
Pastor emeritus Søren Hermansen taler om Grundtvig og om DRs TV-serie
DR havde i forsommeren 2024 premiere på dramadokumentaren ”Grundtvig ” med skuespilleren Ulrich Thomsen i hovedrollen som den ældre Grundtvig og Mads Reuther som den unge Grundtvig. Ideen til denne serie blev lanceret af Anne-Kathrine Hermansen, der arbejder i TV- og filmverdenen, og hendes far, tidligere sognepræst i Sorgenfri, Søren Hermansen.
Grundtvigs historie er vild og voldsom og formgivende for Danmark! I foredraget vil Søren Hermansen fortælle om Grundtvig og hans virkekraft indenfor kirke, folkeoplysning og politik. Desuden vil foredraget belyse den spændende tv-series tilblivelse. Vi bevæger os ind bag billeder og ord – og så skal vi synge nogle af Grundtvigs salmer.
NB! Foregår i Sthens Kirke
”Aftener med Indhold” afholdes i samarbejde mellem Sthens Kirke, Egebæksvang Kirke og Mørdrup Kirke.
Pris for foredrag og let servering er 40 kr.
Der er ingen tilmelding. Det anbefales at komme i god tid.
Kommentarer