28/02/2025 0 Kommentarer
Aften med indhold: Iben Krogsdal
Aften med indhold: Iben Krogsdal

Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal taler om ”Vi mislykkede guder”
Alle taler om den store mistrivsel: Psykologer, pædagoger, psykiatere, filosoffer. Men hvordan kan kristendommen oplyse det, der sker for os i disse år? Og kan kristendommen lindre tidens angst?
Ud fra bogen ”Vi mislykkede guder” (udkom 2024) og sine salmer vil Iben Krogsdal fortælle om det moderne menneske som en mislykket gud. En mislykket gud er man, når man tror, at man kan og skal alt, mens man i virkeligheden erfarer noget andet. Det fører til angst og ensomhed som aldrig før. Vi dyrker psykologiske forklaringer på vores liv, men det har gjort os til fattige på det uforklarlige, for vi lever af det, der er utroligt og uforklarligt og større end os selv.
Undervejs i foredraget vil der være fællessang.
”Aftener med Indhold” afholdes i samarbejde mellem Sthens Kirke, Egebæksvang Kirke og Mørdrup Kirke.
Pris for foredrag og let servering er 40 kr.
Der er ingen tilmelding. Det anbefales at komme i god tid.
Kommentarer