Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Minikonfirmand

MINIKONFIRMANDER
AF EA HVITNOV OG KIRSTINE ARENDT

Bliv minikonfirmand - et tilbud til 3. klasse elever i Mørdrup Sogn.

Meningen med at være minikonfirmand er, at man lærer noget om, hvad der foregår i kirken. Ved at kombinere det kundskabsformidlende med det kreative og aktivitetsprægede – lærer minikonfirmanderne noget om kirke og kristendom, samtidig med at de hører bibelhistorier, synger salmer og danser, maler, laver kreative ting, leger og taler sammen, er alvorlige og har det sjovt og drikker saft og spiser syltetøjsmadder.

Det er menighedsrådet, frivillige og præsterne ved Mørdrup Kirke, der står bag og støtter op omkring undervisningen, der kan ses som et supplement, til det børnene ellers hører om kristendommen i skolen og derhjemme.

Der er arrangeret bilkørsel til og fra Grydemoseskolen med det lokale firma ”Bilcentralen”.

Minikonfirmanderne starter op i foråret 2022, men de nøjagtige datoer kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Tilmelding foregår via link på kirkens hjemmeside www.moerdrupkirke.dk under fanen ”Aktiviteter for børn og unge".

Evt. spørgsmål kan rettes til kirkens præster.

Der er ingen begivenheder.