Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Læsekreds - "BØRNENE ER KONGER"

Dato
Torsdag d. 23. marts 2023, Kl. 17:15 til kl. 19:00
Sted
Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde

TORSDAG DEN 23. MARTS

”BØRNENE ER KONGER”

af Delphine de Vigan

Roman om vores digitaliserede tidsalder, hvor små børn iscenesættes og arbejder som influencere.

’Hvad sker der med de børn der lever deres barndom som stjerner på de sociale medier ?’, spørger forfatteren.

Sammen med sin otteårige storebror Sammy er Kimmy på den populære Youtube kanal ’Happy Play’ Kanalen bliver bestyret af deres mor, Mélanie. Kanalen har udviklet sig fra at være en form for reklamekanal til at være en reality serie, som følger de to børns liv. Sammy og Kimmy er blevet kendte ansigter i den franske offentlighed.

Moderen Mélanie deler børnenes hverdag døgnet rundt, med de mange fans, på Youtube kanalen. Her kan man følge med i alt hvad de foretager sig, som f.eks. at pakke gaver af legetøj ud, prøve nyt tøj, smage på ’ny’ mad eller være på shopping. Mélanie og hendes mand skovler penge ind på deres to ’berømte’ børn.

Men en dag forsvinder Kimmy sporløst fra legepladsen ved familiens boligområde i Paris.

Efterforskningslederen Clara Roussel sættes på sagen. Forskellige vidner afhøres. Hun ’gennemgår’ familiens liv på ’Happy Play’ og bag facaden ser hun to små børn som tvinges til at være influencere og udstille alt for fremmede blikke, børnene har intet privatliv.

’Er Kimmys tilværelse som barnestjerne forbundet med hendes forsvinden?’