Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Aftener med indhold

Dato
Onsdag d. 22. marts 2023, kl. 19:00
Sted
Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde
Medvirkende
Søren Holst
Pris
30

”BIBLEN 2020 FOR BEGYNDERE” 

Onsdag den 22. marts 2023 kl. 19 i Mørdrup Kirke 

Foredragsholder er Søren Holst, Lektor (deltids) på forsknings- projektet AMRAM 

Patrick fra Herlev eksisterer ikke. Bibelselskabet har opfundet ham, for at oversætterne kunne bruge ham som forbillede i arbejdet. ”Kan Patrick, som er 14 år, uden videre forstå denne sætning?”, har vi spurgt os selv. Hvis svaret var ”Nej” eller ”Tjoh, tjah”, var oversættelsen ikke god nok endnu. 

Foredraget fortæller om, hvordan man oversætter for læsere, der overhovedet ikke kender Bibelen i forvejen, og illustrerer det rundhåndet med eksempler fra arbejdet med de kendte fortællinger fra Bibelens begyndelse.