Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Alberte Winding & Andreas Fuglebæk

Dato
Søndag d. 16. april 2023, kl. 16:00
Sted
Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde
Medvirkende
Alberte Winding & Andreas Fuglebæk
Pris
Fri entré. Kom i god tid.

SØNDAG DEN 16. APRIL KL. 16.00

Alberte Winding og Andreas Fuglebæk er i stand til at spille sig direkte ind på den del af livet, der er poetisk, og det er helt sikkert, at man aldrig går fra en intimkoncert med det musikalske makkerpar uden at mærke hjertet banke på ny.

En duo-koncert skal netop mærkes som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af.

Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duo-koncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især opture.

Koncerten arrangeres af Mørdrup Kirkes koncertudvalg. Ingen entre.